6 tips til at indrette det sjoveste børneværelse

Står du overfor en hel makeover af dit barns værelse? Og søger du inspiration til indretningen af børneværelset, der både emmer af barnlig sjæl, har stil og danner rammer om den gode søvn? I så fald er du landet det helt rette sted! I denne artikel vil vi komme med inspiration til, hvordan du kan give dit barn det perfekte børneværelse, helt fra bunden og ned i de mindste detaljer.

Dette bør du overveje, når du vælger farve til væggene på børneværelset

Først og fremmest skal du designe basen – nemlig væggene. Det kan være fristende at give den gas med de vildeste farver, som jo helt sikkert vil fange barnet meget mere end en afdæmpet farve. Vil du gerne have en meget fremtrædende farve, bør du overveje, om det kan være nok at udvælge én væg, som får den kraftige farve og resten i en neutral farve.

Det kan være flot med en iøjnefaldende væg, men er alle vægge i skrigende farver, kan det virke forstyrrende, få rummet til at føles mindre og ikke bidrage til den rolige stemning omkring sovetid.

Vælger du en neutral farve som basisfarve, kan du skifte pynten ud løbende og derved skabe fornyelse uden at skulle svinge den store malerpensel hver gang. Støvede farver og pastelfarver er i høj kurs i øjeblikket. De indbyder til en rolig stemning, og samtidig giver de lyse farver rummet en følelse af rummelighed.

Er der en gennemgående rød tråd i møblerne?

Tag gerne et kig på, om barnets møbler er i samme stil. Måske nogle af dem skal have en gang maling eller udskiftes, så de passer sammen? Det rå look kan være et godt supplement til det lyse farver, og som en bonus, så kan du billigt lave dine egne små designs. Slebet terrassebrædder, gamle æblekasser og paller er nogle af de materialer, som nogle med stor succes har brugt til pallesofaer og hylder.

Hold dig til et gennemført tema på børneværelset

Vælg gerne et tema og hold dig til det. Det kan være fristende at forsøge sig med at gribe alle de interesser og isoler, som barnet har, i et forsøg på at implementere alt i indretningen. Lad være med det. Det vil højst sandsynligt ende med at se kaotisk og usammenhængende ud. Er barnet vild med havfruer, kan du gå all in på det. Fx ved at hænge et net op i loftet, som ligner et fiskenet, mal havfruehaler på væggene, brug konkylier som den af indretningen og skab en ægte Ariel-stemning.

Er det fx Cars, der er et stort hit, kan du udvælge rød og gul som de supplerende farver til indretningen. Du kan få ekstremt mange ting med dette tema – alt fra plakater til en Cars seng! Brug fx halve dæk som holdere under hylderne eller sæt dem på væggen som vægdekorationer.

Lad børneværelset byde op til leg

Et børneværelse skal gerne opfordre til leg. Sørg for, at alt er let tilgængeligt for barnet. Rodekasser og kister er geniale til at opbevare legetøjet. Hvis de er uden låg, gør det blot oprydningen nemmere for barnet, der nemt kan kaste legetøjet over i de rigtige kasser.

Har barnet nogle bøger, så lad være med at sætte dem på en hylde, hvor barnet ikke kan nå dem. Sæt i stedet hylden, så den er i direkte øjenhøjde for barnet, så den opfordrer barnet til at læse. Det samme gælder for legesager til rollespil, fx legekøkken eller en hulahopring, som de kan øve sig med.

Skab hygge på værelset med bløde tæpper og hyggelig belysning

Bløde tæpper indbyder til hygge og leg. Vælg derfor et dejligt, blødt tæppe, som barnet kan sidde på. Belysningen har ligeledes stor indflydelse på stemningen på værelset. Det er en god idé at have flere lamper med forskellige formål. Basisbelysningen i rummet bør sidde centralt eller som separate små spots i loftet.

Denne belysning skal gerne give et klart lys, da dette er grundbelysningen. Her kan du vælge mellem varmt eller koldt lys. Det varme lys virker hyggeligere, hvor det kolde lys giver et bedre lys, men skruer meget ned for hyggen. Man kan også få pærer, der imiterer sollys. Disse giver et godt lys, men de kan være ret kraftige.

Når basisbelysningen er på plads, er det tid til at tage et nærmere kig på hyggebelysningen. Vælg en natlampe, som har et dæmpet lys, der kan skabe en hyggelig belysning inden sengetid og indbyde til ro. En lyskæde med LED-lys over sengen kan også være med til at skrue op for hygge-faktoren. Vil du gerne skabe noget ekstra stil over børneværelset, kan du overveje at se nærmere på børnelamper fra Audo Copenhagen. Disse har flotte og ret så unikke designs, der lige vil give børneværelset prikken over i’et, så det ligner et fra et boligmagasin.

Vi håber, at du har fået nogle gode idéer og inspiration til indretningen af dit barn værelse. Husk på, at værelset har flere funktioner:

  • At byde op til leg
  • At danne trygge rammer om søvnen
  • At skabe en god og rolig stemning, hvor barnet kan slappe af efter dagens indtryk.

Går du efter et tema, som dit barn er fan af, vil dit barn helt sikkert være dig taknemmelig for at lave en gennemført makeover af børneværelset.

Menu
Top